Guide til Kerobokan

Kerobokan er hjemsted for nogle af Balis mest elegante villaer og en verden af fortryllende kontraster, fra den barske brænding der slår mod stranden, til endeløse sandstrande og høje kokospalmer.

Ricefields Canggu

Landskabet strækker sig fladt og frodigt, og inviterer til afslapning og rekreation. Naturen nærer sanser og sjæl, og kulturen sørger for komforten. Du vil finde alt hvad en rejsende i øvrigt kan få brug for i det nærliggende Seminyak, som efterhånden er ved at smelte sammen med Kerobokan. Her, omgivet af rolige, grønne ris-terrasser og et landskab der skråner ned mod Det Indiske Ocean, kan du langsomt opdage, at du er landet midt i dit eget paradis.

I Kerobokan er du kun et stenkast fra Seminyaks og Legians førsteklasses strande. Her er strandlivet fuldt af aktiviteter, når lokale og turister spiller musik, surfer og spiller bold over det solglitrende sand. Ønkser du det mere fredeligt, er der masser af stille pletter på den rolige Batu Belig strand.

Kerobokan ligger un 5-10 minutter fra Seminyak og de større butikker med udsalg af indonesisk kunsthåndværk og møbler. I Seminyak finder du masser af hippe butikker med unika-tøj, kunsthåndværk og meget mere. Sæt en dag af til at shoppe løs så meget du orker, inden turen går tilbage til den fredelige stemning i Kerobokan.

En villa i Kerobokan er et ideelt logi, hvis man vil undgå det spraglede natteliv i Balis brændpunkter. Denne del af øen er det fuldkomne kompromis – du kan tage ud at spise på lokale restauranter eller se den pragtfulde solnedgang med en cocktail i hånden. Og hvis du får lyst til at sætte mere kulør på din aften, er der ikke langt til Seminyaks eksklusive barer.

I Kerobokan finder du et helt særligt udgangspunkt for dit ophold på Bali. Rismarkerne vil betage dig dag efter dag; stranden er det perfekte sted at slappe af, og med Seminyaks mange tilbud og attraktioner, får du det bedste af begge verdener.