Guide til Canggu

Bali er et mekka for surfere og med sine 8 kilometer sandstrand tiltrækker Canggu surfere i stor stil. Det mørke sand breder sig fra Echo Beach til Seseh og videre til Pererenan.

Selvom Canggu bliver mere og mere populær, så kan Canggu stadig byde på uspoleret landsby charme.

 

Canggu oveblik

Landlig charme med nem adgang til Syd-Balis fristelser.
Kultur
Landsby liv og det ikoniske Tanah Lot temple 20 min. væk.
Strand
Mørke sandstrande med nogle af Bali's bedste surfbølger.
Restauranter
Restaurant scenene udvikler sig hele tiden i Canggu.
Natteliv
Relativt afdæmpet, men livlige Seminya er kun 20 min.væk.
Med børn
Børn vil nyde de rolige omgivelser og Splah Waterpark.
Spa og massage
Flere gode steder og adskillige villaer med eget spa.
Aktiv ferie
Greg Norman tegnede Nirwana golf ligger tæt på.
Dykning
Du skal køre en 1-2 timer til nærmeste gode site.
Surfing
Der kan surfes direkte fra stranden i Canggu.
Afstand fra lufthavn
45-60 min.

Til trods for den jomfruelige ro, de betagende solnedgange og de relativt få turister, er der bare 10 km oppe ad vejen mulighed for at finde et livligt bymiljø i det mere fashionable Seminyak.

Det sorte vulkanske sand blander sig med havvandet langs Canggus strande, og er måske ikke så indbydende for øjet som den pulverfine, hvide variant; men det er ligeså velegnet at brede håndklædet ud på, for dig som vil tilbringe din dag i solen med en god bog. De høje bølger og stærke understrømme kan gøre livet farligt for svømmere, men er som skabt til mere ekstrem vandsport. Som oftest myldrer stranden med surfere på jagt efter den ultimative bølge.

Selvom udviklingen er ved at få fat, er Canggu stadig et landligt område. Små fine butikker er begyndt at åbne op i Canggu skal du shoppe i stor stil skal du til livlige Seminyak. Her handles fine, forsirede smykker og håndsyet tøj, side om side med indonesiske antikviteter, moderne kunst og masser af frisklavede lækkerier fra markedet.

Den bedste måde at nyde aftenen er at sidde på stranden med en kold øl i hånden og se solen synke under horisonten. Du kan selvfølgelig også begive dig op til The Beach House, hvor der er live musik og grill med friskfangede delikatesser fra havet. I de sene aftentimer skal du nok søge mod Seminyaks natbarer for at finde underholdning.

Hvis du er på udkig efter endeløs sommer, uden myldrende turister og byens skarpe lys, så vil Canggu møde dine ønsker. Her kan du nyde en landlig atmosfære og synet af havet der strækker sig mod smaragdgrønne rismarker.