Guide til Amed

En af Balis mest uspolerede destinationer byder på krystalklart vand og fredelige strande. Og ikke langt herfra finder du Balis mest berømte dykkersite – vraget af fragtskibet Liberty.

Amed er en 10 km lang strækning med små landsbyer spredt ud langs Balis nordøst-kyst, omkring 2 ½ times kørsel fra Denpasar lufthavn.

Amed overview

Et 10 km langt kyststykke med idylliske landsbyer.
Culture
Smukke templer, landsbylig og saltproduktion.
Beach
Strande primært med mørk sand.
Restauranter
Friske fisk og skaldyr og et par enkelte rigtig gode restauranter.
Natteliv
Der spilles jævnligt nlivemusik i Amed.
Med børn
Mini zoo, landsbyliv og strand.
Spa og massage
Primært som en del af hotller og resorts.
Aktiv ferie
Masser af vandrature og Agung vulkanenm der inviterer til at blive bestiget.
Dykning
Gode snorkel og dykkermuligheder. De populære US Liberty vrag ligger 30 min op ad kysten.
Surfing
Ikke specielt velegner, men er betingelser rigtige kan man finde fine bølger.
Afstand fra lufthavn
2-2½ time

Med sine sorte, grå og brune sandstrande og krystalklare vand er Amed det helt rigtige sted at slappe af på stranden eller tage på opdagelse under havoverfladen. I farvandet omkring Amed finder du nogle af Balis bedste snorkel- og dykkersteder. Det mest berømte er vraget af det 120 meter lange fragtskib fra 2. verdenskrig, USS Liberty, som ligger ud for landsbyen Tulamben, en halv times kørsel nord for Amed.

Foretrækker du at holde dig ovenvande, kan en sejltur ud for Ameds kyst byde på spektakulære panoramaer ind mod land, hvor Mount Agung tårner sig op i baggrunden. Med en fiskestang ombord er der god chance for at hive nogle makreller ind.

Der er ca. 40 minutters kørsel til Mount Agung som byder på rige muligheder for trekkingture op ad bjerget. De eventyrlystne kan snøre støvlerne og prøve at komme helt til toppen, som med sine 3.142 meter er Balis højeste punkt.

Ved foden af Mount Agung ligger Besakih, Balis største og mest hellige hinduistiske tempel, som tiltrækker besøgende fra hele øen. Tempelkomplekset består af mindst 18 separate templer og adskillige helligdomme.

Ved Tirta Gangga, også kendt som Vandpaladset, blot 20 minutters kørsel fra Amed, kan du gå på opdagelse i de smukke og frodige haver, og du kan svømme i bassinet, som i sin tid blev bygget til de kongelige.

Amed er det ideelle sted at udforske Balis forunderlige natur under og over vandoverfladen, uden sydbyernes travle summen.