15 ting du skal opleve i Ubud

1. Udforsk Ubuds rismarker

De mest fotograferede og besøgte risterasser omkring Ubud at de smukt anlagte i Tegallalang en lille køretur nord for byen.

For en mere autentisk oplevelse kan du gå på opdagelse selv. Uanset hvor du bor i Ubud er der ikke langt til de nærmeste rismarker, som du kan nyde uden andet selskab end de allestedsnærværende ænder.

Ubud rismarker

2. Besøg Pura Taman Sarawati templet

Det smukke tempel ligger centralt placeret I Ubud, cirka hundrede meter vest for Ubud Palace. Det er dog nemt at overse, da det ligger gemt bag et par restauranter.

Templet ærer Saraswati, gudinden for viden, kunst og litteratur. En bro over et par lotusblomst dækkede dame fører ned til templet. Husk kamera.

Saraswati tempelt Ubud

3. Hils på aberne i Monkey Forest

Monkey Forest er hjem for en flok langhalede Makakaber. De er ikke generte og kan godt være nærgående, hvis du har madvarer med, så tøm lommerne og tasken for alt spiseligt inden du besøger skoven.

I Monkey Forest finder du også tre templer, inklusiv Pura Dalem Agung (Dødstemplet).

4. Besøg Museum Puri Lukisan

Museum Puri Lukisan er obligatorisk for de kunstinteresserede.  Museet består af tre bygninger og som du bevæger dig igennem følger du udviklingen i balinesisk kunst fra 1930’erne og frem til i dag.

Selv foruden kunsten ville Puri Lukisan være besøg værd, udelukkende for den tropiske haver, der gemmer på statuer og små søer med lotusblomster.

5. Se de hvide hejre Petulu

Hver aften, lidt før solnedgang, kan du se tusindvis af hvide hejre vende tilbage vende tilbage til træerne i Petulu efter at have tilbragt dagen i de omkringliggende marker.

Det er et imponerende syn og bestemt en aftentur værd. Petulu ligger cirka 2,5 km nord for Ubud centrum.

Hejre Petulu

6. Find fred med en yoga time

Ubud er Balis spirituelle centrum og det perfekte sted at finde fred med en yoga time. Der er flere steder der tilbyder yoga undervisning. The Yoga Barn er et af de mere populære.

7. Lær at lave Balinesisk mad

Adskillige steder i Ubud og de omkringliggende landsbyer tilbyder kokkeskoler, hvor du kan lære autentisk balinesisk madlavning.

Et typisk madlavningskursus starter med indkøb på det lokale marked, hvorefter man i fælleskab med sine medstuderende laver en række retter, hvorefter der sluttes af med en fælles middag.

8. Tag en cykeltur gennem Ubud smukke landskaber

En cykeltur er den perfekte måde at udforske landskaberne omkring Ubud.

Du kan leje en cykel og tage af sted på egen hånd eller tage med en gruppe på en arrangeret tur.

Tager du afsted alene, så hold dig til de mindre veje, da trafikken på hovedvejen ikke gør dem specielt velegnet til cykelture.

Cykel Ubud

9. Slentr omkring Ubuds Palads

Ubud Palace ligger lige i hjertet af Ubud.

Ubuds kongelige familie bor her stadig, men det er muligt at gå rundt på en stor del af området og kigge på bygningerne udefra.

10. Besøg Agung Rai Museum of Art (ARMA)

The ARMA er meget mere en et kunstmuseum. Det bliver også afholdt en rækker kulturelle begivenheder og tilbyder undervisningen i en række balinesiske håndværk.

Museet er omgivet af en smuk have og er det eneste sted du finder malerier af den indflydelsesrige tyske kunstner Walter Spies.

11. Spis på Mozaic

Mozaic bliver af mange betegnet som Balis bedste restaurant.Mozaic tilbyder en række forskellige tasting menuer, hvor du får serveret en række mindre retter. Køkkenet blander traditionel fransk kogekunst med ingredienser fra Bali.

Mozaic Ubud

12. Udforsk trætoppene i Bedugul.

I de botaniske haver i Bedugul, cirka en times kørsel fra Ubud, ligger Bali Treetop Adventure Park, hvor du sikret med liner kan udforske trætoppene.

Der er ture tilpasset til alle størrelser og aldre, hvilket gør parken til et fint mål for en familieudflugt.

13. Besøg Gunung Kawi

Det tætteste du kommer på Angor Wat på Bali. Templet består af 10 helligdomme udskåret direkte af klippevæggen og ligger 18 km nord-øst for Ubud.

Gunung Kawi

14. Oplev et traditionelt danseshow

Der er en lang række traditionelle danseshows du kan opleve i Ubud, inklusiv den imponerende Kecak ild- og trancedans.

Showene skifter mellem forskellige steder i Ubud, så den bedste måde at finde et show er ved at konsultere det lokale turistkontor og bede om en oversigt over shows i den periode du er i byen.

Kecak dans Ubud

15. Opkvik dig selv med en traditionel massage og spa behandling

Der ligger spas og massage steder på næsten hvert et gadehjørne i Ubud, der kan løse dine muskler op efter en dag på cykel, på vanding i rismarkerne eller på træklatring. Kvalitet og de deraf følgende priser varierer meget og det kan være en god ide at bede om at få lov til at kigge på faciliteterne inden man bestiller en behandling.

Behandlinger kan være af alt fra en halv time til ugelange ophold og kan inkluderer mere eller mindre eksotiske produkter, så som kaffe, avocado og chokolade.

Comments


Post Comment