14 ting du skal prøve i Seminyak

Seminyak er Balis mest eksklusive badeby og stedet man skal opholde sig på Bali, hvis man sætter pris på det søde live.

Byen byder på masser af muligheder for aktiviteter, her er vores bud på 14 ting du skal prøve i Seminyak – fra golf i verdensklasse til ekstravagante massage behandlinger.

1. Tæm Seminyaks bølger

Seminyak Beach

Photo:Eustaquio Santimano

Hvad enten du er erfaren surfer eller helt ny, er Seminyak-området et paradis for surfere.

Begyndere kan finde gode bølger på Kuta og Legian Beach, mens eksperter bør søge mod de mere udfordrende bølger på strandene nord for Seminyak.

Surfboards kan lejes overalt og der er bredt udvalg af surf-skoler, der kan lære dig at mestre bølgerne.

2. Lær at lave en autentiske Balinesisk middag på et madlavningskursus.

Balinesisk mad kan smage fantastisk og der er flere steder i Seminyak, der tilbyder kurser, hvor du lære at fremelske den helt rigtige smag.

Et madlavningskursus er en sjov måde at brug en halv dag med familie eller venner. På et typisk kursus bliver du introduceret til klassiske balinesiske ingredienser, hvorefter du lærer at lave en række forskellige retter. Kurset afsluttes med en middag sammen med dine medkursister.

3. Bliv foreviget på Bali Trick Art Gallery

På Bali Trick Art Gallery kan du træde ind i og blive fotograferet i museet mange 3D malerier.

Med mere end 80 malerier er der masser af muligheder. Posér sammen med en dinosaur eller på ryggen af en hest eller få lavet et familieportræt på en faldefærdig hængebro eller inde i et egyptisk gravkammer.

Bali Trick Art Gallery er åbent fra alle ugens dage.

4. Føl dig velsignet ved Pura Petitenget Templet

Pura Petitenget er ikke lige så imponerende som nogle af Balis mere berømte templer. Til gengæld er det med sin centrale placering, mellem stranden og Jalan Petitenget, muligt at nå til fods fra de fleste steder i Seminyak.

Hvis du er heldig, kan du opleve en af de imponerende ceremonier, der ofte afholdes på stranden foran templet.

Nedenfor en ceremoni på stranden ved Pura Petitenget.

Ceremoni ved Pura Petitenget

5. Spis dig igennem Seminyaks mange gode restauranter.

Intet andet sted på Bali finder du så mange gode restauranter, som du gør i Seminyak.  Uanset om du leder efter et sted hvor du kan få et hurtigt måltid eller du er klar til at gå all-in på et af byens gastronomiske templer, bliver du formentligt ikke skuffet.

Selvom det generelt er dyrt at gå ud og spise i Seminyak i forhold til andre steder på øen, får du utroligt meget for pengene, hvis du sammenligner med tilsvarende oplevelser i Danmark.

Seminyak restauranter

6. Besøg en af Seminyaks stilede beach clubs

Langs Seminyak Beach ligger en række Beach Clubs, der tiltrækker de rige og smukke, og du bør også unde dig selv et besøg.

Strandklubberne er åbne det mest af dagen. Så du kan tage forbi til en doven morgenmad, tilbringe dagen på langs ved poolen, spise middag om aftenen eller blot tage forbi og drikke en solnedgangscocktail.

KuDeTa beach club i Seminyak

7. Test dit sving på en af områdets golfbaner

Indenfor en afstand på under 30 minutter i bil fra Semiyak ligger der tre golfbaner i international klasse.

Den Greg Norman designede Nirwana Golf ud for Tanah Lot, New Kuta Golf Course og Bali National Golf course på Bukit halvøen, hver med kvaliteter, der gør dem unikke.

Nirwana inkluderer huller, hvor du spiller i mellem smukt designede risterasser og banens signatur hul løber lige ved siden af Balis ikoniske Tanah Lot tempel. New Kuta er en links bane med fantastiske panoramaer ud over Bukit halvøens høje klipper. På Bali National Golf kommer du igennem kokoslunde og har udsigt til Mt. Agung vulkanen i det fjerne.

Nedenfor, Nirwana banen.

Nirwana golfbanen

8. Plask i Waterbom Water Park

Hvis du har børn med til Seminyak, eller selv er et legebarn, er Waterbom Water Park i Kuta, det perfekte sted at tilbringe dagen.

Parken har 14 forskellige vandrutsjebaner - Smashdown 2.0 og Climax er obligatoriske for de fartglade, mens de mindre eventyrlystne kan flyde roligt ned af Lazy River.

9. Fest igennem på en af Seminyaks klubber.

Kuta tager stadig titlen som Balis vildeste festby, men vil du feste i stil er Seminyk det eneste sted der dur.

Fredag og lørdag er gode dage at feste på i Seminyak året rundt, men er du der i højsæsonen kan du danse og drikke cocktails til langt ud på natten stort set alle dage.

Mint natklub i Seminyak

10. Besøg Bali Safari og Marine Park

Endnu en god aktivitet med børn er Bali Safari og Marine Park, hvor du blandt andet kan køre med små busser igennem et område med zebraer, flodheste, næsehorn og tigre.

Parken har også et ferskvandsakvarium, et område hvor der afholdes dyreshows og et areal med forlystelser.

Bali Safari og Marine Park er beliggende i Gianyar, cirka 45 minutters kørsel fra Seminyak.

11. Forkæl dig selv med en af Bali’s legendariske massage behandlinger

Afsæt en hel dag, hvor du vil blive kongeligt behandlet eller slut blot dagen med en simpel 45 minutters massage. Uanset hvad du vælger, vil du føle dig som født på ny efter endt behandling.

Der er et utal af steder at vælge imellem i Seminyak, til vidt forskellige priser. Oftest kan selve massagen være lige så god på et af de billige steder som på de dyre, men de eksklusive steder byder på langt mere luksus, forkælelse og elegante omgivelser.

Hvis du foretrækker at blive “hjemme”, kan de fleste villaer arrangere massage i villaen.

Spa i Seminyak

12. Shop amok

Seminyak er Balis shopping Mekka, så sørg for du har en time eller to til at udforske byens butikker.

Overalt i Seminyak støder du på små gallerier, butikker der sælger håndlavede smykker, tøj og brugskunst.

Seriøse shoppere bør besøge området omkring Jalan Laksmana, hvor du finder den største koncentration af butikker.

13. Udforsk højlandet i det centrale Bali

Tag på egen hånd eller på en arrangeret tur ind til Balis grønne, frodige højland, hvor masser af oplevelser venter.

Besøg Ubud, Balis kulturelle hovedstad, med dens store udbud af museer og smukke templer. Sejl i gummibåd ned af den brusende Agung flod, bestig en vulkan eller indånd atmosfæren i en områdes mange idylliske landsbyer.

Mulighederne er uendelige.

Risterasser

14. Prøv en yoga time

Fordelt ud over Seminyak ligger en håndfuld yoga studier. De fleste af dem tilbyder timer, hvor alle er velkomne og man kun betaler for en enkelt time (cirka 100.000 – 200.000 for en time)

Forskellige former for yoga er repræsenteret i Seminyak. Den berømte yogi Olop Arpipi timer i hans studie på Jalan Drupadi 1 er populær.

Prana Spa har timer tre gange dagligt, to om morgenen og en om eftermiddagen.

Hvis du ikke kan få det varmt nok kan du prøve en time hot yoga os Jiwa Bikram, hvor temperaturen konstant ligger på 38 grader i deres studie.

Find din drømme villa i Seminyak

Vi har mere end 280 udlejningsvillaer I Seminyak – og skal vi sige det selv, er mange af dem intet mindre end fantastiske - se alle vores Seminyak villaer her.

Hvis du har brug for hjælp er vores Bali-bosiddende eksperter altid klar med råd og vejledning – og vi taler selvfølgeligt dansk.

Comments


Post Comment